Liam O' Connor holder overraskende standarden fra Libertiner:
Efter L.O.C's forrige plade, Libertiner, har jeg været fan. På Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 forbliver L.O.C melankolsk og det klæder ham. L.O.C har en evne til at snakke til den mørke side af os selv, men han bliver aldrig så melankolsk at han bliver mystisk.
Det overrasker mig at første singlen er, Noget Dumt, som får en til at tænke på sommer og lange aftener på stranden. Noget Dumt er uden tvivl pladens eneste "glade" nummer, der er ingen sol og sommer over resten af albummets dystre udtryk. L.O.C viser virkelig hvorfor han er DK's bedste rapper. Hans rim, hans flow og hans stemme flyder sammen i en cocktail af rå dansk rap der rammer mig med 110 km/t i underregionen.
Pladen rummer både hårdtpumpede dystre numre samt mere instumentale numre, og et navn bliver ved med at poppe op i mit hovede. Kanye West. Begge får det dystre og rappen til at lyde på en måde som aldrig er blevet hørt før. Pladen har kun ét problem. Den er for kort. havde der været 2-3 numre mere på pladen var det blevet et mere helstøbt værk. Men pladen er uden tvivl fantastisk og viser meget godt hvorfor L.O.C (trods mere konkurence) er DK's bedste rapper.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar